|
PROGRAM 2011
bemærk: billederne på siderne er fra tidligere års forestillinger.
Cirkusglæden er helt i top og her emmer af julehygge med gran, kugler, lys og dejlig julemusik. Stemningen stiger, når selveste julemanden byder velkommen til årets juleforestilling for hele familien.
Glæd Jer til at opleve ægte nissedrillerier med Nis og Nisseline. Mød julegrisen Anton Antonius, der i øvrigt hader flæskesteg og nyd hans frække og sjove påfund, som helt sikkert får smilet frem hos selv den mest julestressede voksne.
I skal også møde jonglørnisser, der hellere vil jonglere ned i gulvet end op i luften. Rola-rola nissen der balancerer højt til vejrs og robotnissen, som er ladet helt op til nisseakrobatik.
Men det stopper ikke her. Til julens glade toner vil der vil være nissetryllerier, nisseklovnerier og masser af andre nissekunstner. Så er du ikke allerede i julestemning, skal du nok komme det i løbet af den to timer lange forestilling.
Forestillingen kan desuden engageres i forkortet udgave til juletræsfester, centre o. lign. Indhent tilbud hos René Mønster, tlf. +45 51 27 48 10 eller rene@baldoni.dk
|
|